Køens sneglen sig op mod grotten fik ham til at bide neglene ned til kødet. Hvis smertende fingerspidser ikke huskede ham på, hvad han ikke var og ikke kunne, fyldtes hans tanker af forestillinger om at tabe, ikke nå frem, hvad så end årsagen måtte blive: At Maskinen holdt op med at fungere, at han døde, blev syg, brækkede et ben, at han på den ene eller anden måde mistede sin plads i køen.
«Først kokte Supernettet over av rop om fake news og haugevis av mulige konspirative forklaringer på at den globale oppvarmingen uteble år etter år. Vitenskapsfolkene kranglet vilt om mulige framtidsscenarier, og dommedagsprofetene hadde gode dager. Uroen spredte seg langsomt fra nord til sør. Men fortsatt var det optimistene som styrte den minkende befolkningen i verden. De bygget oppvarmede haller og møteplasser da temperaturen sluttet å gå over null, og hyllet snømengdene som lå året rundt i nord og begynte å få fotfeste på den sørlige halvkulen …»
