Nye NOVA har fra tid til annen rapportert fra våre danske fandom-venner i Science Fiction Circlen. Deres medlemsblad Novum, redigert av Thomas Winther, utkommer med fire numre i året. Blant de leseverdige bidragene i bladet, finner vi flere presentasjoner av nyutkomne bøker. Novum har innført den interessante praksis med å la forfattere introdusere egne verk i spaltene, og denne bokpresentasjonen er et eksempel på dette fra Novum nr. 152/mars 2024.
Redax.
Superstorm: Bokpresentasjon av Sinus Reuss
Det startede med Den grønne planet. Eller rettere, med en drøm om Den grønne planet. Og en pige, der længes efter den. Det var det eneste. Eller i hvert fald det eneste fra drømmen, som jeg kunne huske.
Jeg vil ikke afsløre her, hvad Den grønne planet har af betydning – der må du læse historien – men ideen hagede sig fast i mig og blev ved med at murre. Til sidst gav jeg op. Jeg var nødt til at digte en historie, hvor denne stump af en drøm indgik.
Altså, jeg havde en pige, Den grønne planet og pigens længsel efter den.
Det må blive en børnebog, tænkte jeg. Pigen, Jannie, skulle klart være en hovedperson, og hun var omtrent ni år, så det var oplagt at skrive historien til store børn og måske unge teenagere. Men jeg ville også gerne have en lidt ældres synsvinkel. Det blev til hendes storebror, Ole, på tretten. Så manglede jeg ‘bare’ om- givelserne.
Hvor skal man bo for at længes efter en grøn planet?
På en virkelig barsk en, naturligvis. Jeg placerede børnene under en beskyttende kuppel på en ugæstfri og nøgen planet, der hærges af vindene og solens stråling.
Børnenes liv er barskere end vores, og menneskeliv mistes oftere til sygdom og ulykker. De har tab tæt inde på livet, ligesom alle andre i deres kuppel. De har deres mor, men mistede deres far for syv år siden, og i en stor ulykke for kun et halvt år siden mistede de deres medmor, som var morens kæreste igennem fem år. De har også delvist mistet moren til sorgen, som gør hende meget fraværende, og Ole har nærmest en forælder rolle over for Jannie.
Men hvordan er hverdagen for børn sådan et sted?
De går ‘selvfølgelig’ i skole, for børn skal altid lære noget, men deres skole og dens indhold er meget anderledes end vores. De lærer det, der er nødvendigt for livet på deres planet, og har fag som plantelære, udetræning og førstehjælp.
Og så skal der selvfølgelig ske noget …
I bogen møder du først børnenes verden og hverdag, men så sker katastrofen. En superstorm ødelægger deres kuppel, og de to børn står alene tilbage med over hundrede kilometer til den nærmeste kuppel. Men hvordan overlever de sådan en tur, når mikrotornadoer farer rundt overalt, og de kun har en lille madpakke tilbage? Kan de overhovedet det?
Nu havde jeg mit univers og mine personer, så var det ‘bare’ med at komme i gang med at skrive.
Da skete den ting, som altid fascinerer mig umådeligt. Personerne kom til live og begyndte at gøre alt muligt – også masser af ting, som jeg slet ikke havde planlagt. Den del af at skrive er nok den, jeg holder mest af.
Og børnene er ligesom alle andre børn.
Børn med problemer som andre børns. Med sorger og glæder, gode og dårlige stunder. Jannie bliver holdt udenfor og drillet af sine jævnaldrende, fordi hun ikke er som dem. Hun er ensom og higer efter anerkendelse og kærlighed. Ole kæmper med ansvaret for Jannie. Med at få hende til at passe sin skole og mest af alt for at holde hende glad. Og han slås med sine kærlige følelser for Linda, der er blevet vred og afvisende, efter hendes mors død for et halvt år siden.
Sammen må Jannie og Ole klare sig gennem masser af prøvelser, og heldigvis ender børnene og historien cirka der, hvor jeg ønskede det. Alt i alt er jeg tilfreds med eventyret, som kom ud gennem mine hænder.
Superstorm af Sinus Reuss
KRABAT, 2024, 192 sider
Kult