Solarpunk anmeldt av Thomas Winther

Den følgende omtalen er hentet fra den ypperlige danske anmelderbloggen Himmelskibet, som Nye NOVA anbefaler alle våre lesere. Her legges det løpende ut omtaler av danske sf- og fabelprosautgivelser. Forfatter Thomas Winther, som står bak flere av omtalene, har tidligere bidratt med en novelle i Nye NOVA. 

Red. 

Solarpunk
Antologi
Redaktør: Helle Perrier
Krabat, 2023, 362 sider

Anmelereksemplar leveret af forlaget

Science fiction subgenren solarpunk har en setting hvor mennesket har fået løst de store problemer som meget andet science fiction antager vi vil fejle med. Det er klimaforandringer, altødelæggende krige eller andre samfundsnedbrydende ting. Solarpunk er harmoni,  en lys fremtid og fred. Umiddelbart kan man tænke at det kan være svært at skrive interessante historier i en sådan setting. Hvilket problem skal historien beskæftige sig med, og hvilke udfordring skal personerne stå over får hvis alt bare er godt? Det var netop dette spørgsmål der straks fangede min interesse, for denne antologi, da jeg ikke var stødt på denne subgenre før (eller i hvert fald ikke vor jeg har været bevidst om at det var en historie inden for denne).

Allerede forside illustrationen er interessant. Egentligt er der ikke særligt meget solarpunket over den, da det er en robot med et sørgmodigt ansigtsudtryk, men som blikfang virker den rigtigt godt, og så indikerer den at dette nok er historier hvor ikke alt er godt alligevel.

Samlingen starter hårdt ud med novellen ”Solbær” af A. Silvestri. Heri udvikler et barn et udslæt som lægerne har meget svært ved at behandle, og hun virker heller ikke rigtigt til at være syg. Det er en historier om at selvom alting er godt, så kan det stadig blive bedre. Og nu vi er ved ”bedre”, så vil jeg sige at dette var den novelle som jeg syntes bedst om i denne samling.

Der er flere af novellerne der er bygget op omkring den udvikling som unge gennemgår, ikke mindst i forhold når de oplever forelskelse. Det er oplagt at fortælle den slags historier, for selvom der er harmoni i omgivelserne så vil den personlige udvikling altid vare en god grobund for historier inden for alle genrer.

Der er også historier hvor harmonien måske alligevel ikke er helt som den skal være. Hvis nu harmonien imellem mennesker og naturen kun opretholdes fordi mennesket holdes væk fra naturen, hvad vil der så ske hvis man blander dem igen, og har mennesket overhoved lyst til at tage chancen?

Det er en interessant udgivelse, og en virkelig god præsentation af en subgenre til science fiction som nok for mange vil være ny, det var den i hvert fald for mig.