Solarpunk anmeldt av Thomas Winther

Den følgende omtalen er hentet fra den ypperlige danske anmelderbloggen Himmelskibet, som Nye NOVA anbefaler alle våre lesere. Her legges det løpende ut omtaler av danske sf- og fabelprosautgivelser. Forfatter Thomas Winther, som står bak flere av omtalene, har tidligere bidratt med en novelle i Nye NOVA. 

 

Red. 

 

 

Solarpunk
Antologi
Redaktør: Helle Perrier
Krabat, 2023, 362 sider

Anmelereksemplar leveret af forlaget

Science fiction subgenren solarpunk har en setting hvor mennesket har fået løst de store problemer som meget andet science fiction antager vi vil fejle med. Det er klimaforandringer, altødelæggende krige eller andre samfundsnedbrydende ting. Solarpunk er harmoni,  en lys fremtid og fred. Umiddelbart kan man tænke at det kan være svært at skrive interessante historier i en sådan setting. Hvilket problem skal historien beskæftige sig med, og hvilke udfordring skal personerne stå over får hvis alt bare er godt? Det var netop dette spørgsmål der straks fangede min interesse, for denne antologi, da jeg ikke var stødt på denne subgenre før (eller i hvert fald ikke vor jeg har været bevidst om at det var en historie inden for denne).

Allerede forside illustrationen er interessant. Egentligt er der ikke særligt meget solarpunket over den, da det er en robot med et sørgmodigt ansigtsudtryk, men som blikfang virker den rigtigt godt, og så indikerer den at dette nok er historier hvor ikke alt er godt alligevel.

Samlingen starter hårdt ud med novellen ”Solbær” af A. Silvestri. Heri udvikler et barn et udslæt som lægerne har meget svært ved at behandle, og hun virker heller ikke rigtigt til at være syg. Det er en historier om at selvom alting er godt, så kan det stadig blive bedre. Og nu vi er ved ”bedre”, så vil jeg sige at dette var den novelle som jeg syntes bedst om i denne samling.

Der er flere af novellerne der er bygget op omkring den udvikling som unge gennemgår, ikke mindst i forhold når de oplever forelskelse. Det er oplagt at fortælle den slags historier, for selvom der er harmoni i omgivelserne så vil den personlige udvikling altid vare en god grobund for historier inden for alle genrer.

Der er også historier hvor harmonien måske alligevel ikke er helt som den skal være. Hvis nu harmonien imellem mennesker og naturen kun opretholdes fordi mennesket holdes væk fra naturen, hvad vil der så ske hvis man blander dem igen, og har mennesket overhoved lyst til at tage chancen?

Det er en interessant udgivelse, og en virkelig god præsentation af en subgenre til science fiction som nok for mange vil være ny, det var den i hvert fald for mig.

Del dette innlegget på:

Bjarne Benjaminsen

Bjarne Benjaminsen ble født i 1980 i Oslo, men er vokst opp på Leknes i Lofoten. Han har bakgrunn som loffer, smågårdsdreng, journalist, og master i filosofi – og har tidligere publisert tegneserier, dikt og fabler i blant annet Gateavisa, Psykose, Klassekampen, Filologen, og Lofot-Tidende. Ca. 2015 utkom diktsamlinga Kjærlighetsskjelv på avispapir, i co-produksjon med Jason Paradisas diktsamling Pirate of Oslo. Denne solgte i nærmere 5000 eksemplarer på gata i Oslo.  … som duften av en drøm … Kybernetiske fabler er hans "skikkelige" debut, utgitt av Orkana forlag i 2020, illustrert av Thore Hansen. I 2022 bidro Benjaminsen med den avsluttende novellen i antologien Althingi: The Crescent and the Northern Star, på amerikanske Outland Entertainment. Forfatterens andre bok, langnovellen Kalles kopier, utkom i 2023 på Orkana Forlag. Benjaminsen bor i dag på Leknes med kone og to barn, og arbeider til daglig som ansvarlig redaktør i lokalavisa Lofot-Tidende. Kontakt: bjarne@nyenova.no 

  3 kommentarer til “Solarpunk anmeldt av Thomas Winther

  1. Fin liten tekst. Jeg har veldig lite forhold til Solarpunk, så dette var jo en fin liten tekst 🙂

  2. Det var en fin anmeldelse, denne skal jeg lese. Jeg har lest sjangeren på engelsk i noen år (Samlinger kalles både solarpunk, hopepunk, Eco speculation og climate fiction) og liker den svært godt. Det er veldig hyggelig at det nå finnes en på dansk.

  3. Hm, jeg tenker at “The Culture-” bøkene til Ian Banks kan falle inn under denne kategorien. Han er uansett et eksempel på Sci-Fi der alt har gått “rett” for seg, og der utopien er utfordret av både indre og ytre faktorer

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *